Fri fragt over 899,-
montering_amp_topbnnr.png

Vil du selv montere en forstærker eller skal vi gøre det for dig?

Når du har besluttet dig for at montere en forstærker i din bil, så er det næste spørgsmål typisk: "Er den nem at montere og kan jeg selv gøre det?".


Svaret afhænger af hvilken type forstærker du vælger, om den skal tilsluttes en original- eller eftermonteret radio, og om du har alt det korrekte monteringstilbehør, som skal bruges til forstærkeren.

Derudover afhænger det i høj grad af, hvor stor din erfaring er med at adskille og samle din bil.



 

Artikel billede

Hvis du selv monterer...

Hvis du påtænker selv at stå for monteringen, men stadig er i tvivl om om du kan gennemføre projektet, så er det vigtigt at du har 100% styr på:


1. Samling- og adskillelse af bilen

Du skal naturligvis vide præcis hvordan din bil adskilles og samles igen, uden at beskadige paneler og interiør, samt med hvilket specialværktøj, da det ellers kan være en bekostelig affære. 


2. Tilslutning til batteri, stel og radio samt justering

Det er vigtigt at du har den rigtige tykkelse strømkabel, samt at trækningen af strømkablet fra batteriet til forstærkeren, gennem bilens torpedovæg og gennem bilen, sker uden at komme for tæt på følsomme kabler. Det er desuden ultravigtigt at du får lavet et 100% stabilt og renslebet stelpunkt indenfor max. 30 cm af forstærkeren. Tilslutningen til radioen afhænger af om din radio har linieudgange eller om der skal etableres en linieudgang (evt. via en Hi/Low-konverter). Til sidst skal du huske at justere forstærkerens indgangsfølsomhed korrekt, for at undgå forvrængning og i værste fald afbrænding. 

Artikel billede

Hvis vi monterer...

Hvis det med selv at montere, ikke lige er noget for dig, så kan vi naturligvis gøre det for dig. 


Aflever - Vent - Hent

Monteringen foregår i vores afdeling i Odense, og det eneste du skal gøre er, at aflevere bilen, vente på at vi udfører opgaven og derefter hente bilen igen, når det hele er færdigmonteret.


Inkl. personlig justering og 3 års garanti

Vi sørger for at alt er monteret professionelt og at alt er færdigjusteret (evt. sammen med dig) når du henter bilen igen. Samtidig forlænger vi din normale garanti på de købte og monterede produkter til 3 års fuld garanti, da vi ved at alt nu er monteret korrekt.


Kontakt os herunder for et uforpligtende tilbud på montering i netop din bil.

Artikel billede

Få et uforpligtende tilbud på montering

Hvis du ønsker et uforpligtende tilbud på montering i netop din bil eller har spørgsmål vedr. din bil, så sidder vi naturligvis klar til at hjælpe dig.


Klik blot på linket herunder og udfyld formularen og så hører du fra os.